Om os
Jysk Muld Kongerslev har hovedsæde i Nordjylland og producerer cirkulære vækst- og muldjordprodukter helt uden brug af spagnum til private haveejere og professionelle gartnere. Vores udvalg af vækst- og muldjordsløsninger er produceret i Danmark, af genanvendte organiske næringsstoffer og altid uden tilsat kemi.
Danskernes oparbejdede have-/parkaffald er grundstenen i vores produkter, og vi er stolte af at kunne levere cirkulære kvalitetsprodukter, der kan måle sig med de absolut bedste muldjordsløsninger på markedet. Hvis cirkularitet, økologisk dyrkning og spagnumfri højkvalitet betyder noget for dig, er et Jysk Muld Kongerslev produkt det rigtige valg.
Forvandlingen fra have-/parkaffald til cirkulære muldjordprodukter stiller høje krav til sporbarhed og styring fra fraktionsmodtagelse til produktion og endelig produktlevering til kunden. Jysk Muld er din garant for et cirkulært kvalitetsprodukt.
I Jysk Muld arbejder vi i takt med naturens egne komposteringsprocesser og tilsætter ikke kemiske tilsætningsstoffer som led i produktionen. Det betyder, at visse produkter har en produktionstid på op til 18 måneder.
Vores udvalg af spagnumfrie produkter kan anvendes bredt i forskellige typer af anlægsprojekter, fra større anlægsprojekter, til boldbaner, taghaver og bytræer.
Muldjord på naturens egne præmisser
Det er langt fra altid, at hensynstagen til cirkularitet og klima går hånd i hånd. Produktion af muldjordsprodukter af genanvendte næringsstoffer (have-/parkaffald) er måske ét af de områder, hvor det er muligt at indtænke begge hensyn – og endda uden at gå på kompromis med produktkvaliteten.
Muldjordsprodukter fra genanvendte næringsstoffer er med til at nedbringe ressourcetrækket fra danske og udenlandske tørvemoser, der anvendes i velkendte spagnumbaserede jordblandinger. Samtidig recirkulerer vi næringsstofferne indenlands.
Tænk engang, at det kan være rester af din høje hæk eller dit stynede æbletræ, der via naturens egne komposteringsprocesser, ender med at blive til et Jysk Muld produkt. I virkeligheden gør vi ikke andet, end naturen allerede har gjort i millioner af år, før vi blev til. Og det er netop grundtanken i Jysk Muld – at arbejde med og i takt med naturen – at benytte naturlige processer i form af kompostering.
Vi tilføjer blot viden, kvalitetsstyring og produktion i mængder, der gør produkterne til et reelt alternativ i selv større grønne anlægsprojekter.
Så hvis cirkularitet, økologisk dyrkning og spagnumfri højkvalitet betyder noget for dig, er et Jysk Muld produkt det rigtige valg.